Kvinnors fasansfulla situation i det muslimska Afghanistan Regeringen i Afghanistan fører en krig mod kvinder. Situationen er så slem, at en person i en udgave af The times sammenlignede den med før-Holocaust i Polen. Siden Taliban militsen tog magten i 1996, er kvinder blevet tvunget til at bære Burqua. De er også blevet tæsket og stenet offentligt for ikke at have en passende opførsel, selv om dette kun kunne vere ikke at bære slør også foran øjnene. En kvinde blev tæsket til døde af vrede grupper af fundamentalister for ved et uheld at vise en del af sin arm bar medens hun kørte bil. Andre er blevet stenet til døde for at forsøge at forlade landet med en mand som ikke var en slægtning. Kvinder har ikke lov til at arbejde, ikke engang til at gå udenfor uden følgeskab af en mandlig slægtning. Professionelle kvinder som professorer, tolke, læger, advokater, kunstnere og forfattere er tvunget væk fra deres jobs og buret inde i deres hjem. Depression blandt kvinder i disse samfundslag breder sig alarmerende hurtigt. Selvmordsrækken stiger markant. Hjem hvor kvinder er tilstede skal have deres vinduer malet, sådan at hun aldrig kan ses af folk udefra. De skal bære sko som ikke larmer således at de ikke høres. Kvinder lever i frygt for deres liv for selv de mindste fejltrin. Fordi de ikke kan arbejde, er de kvinder som ikke er gift eller har mandlige slægtninge dømt til enten sultedøden eller til at tigge på gaderne. Det gælder også de som har en doktorgrad. Der er næsten ingen medicinske faciliteter til rådighed for kvinder og sundhedspersonalet har i protest oftest forladt landet og medbragt medicin og psykofarmaka og andre ting som er nødvendigt for at behandle det skyhøje antal depressioner blandt kvinder. På et af de sjældne hospitaler for kvinder, fandt en reporter næsten livløse legemer, som lå helt stille pa deres senge, indhyllet i deres burqua, som nægtede at tale, nægtede at spise eller foretage sig noget overhovedet - for kun langsomt at dø. Andre var blevet sindssyge og sad i hjørnet og rokkede frem og tilbage - de fleste af dem i frygt. En læge overvejede at placere kvinderne udenfor præsidentens palads, når den sparsomme medicin var brugt op. Dette er et område hvor "krænkelser af menneskerettighederne" er en underdrivelse. Ægtemænd har ret over liv og død i forhold til deres kvinder og deres kvindelige slægtninge, men en vred folkemasse har lige så meget ret til at stene eller tæske en kvinde - ofte til døde - hvis hun viser en tomme hud eller hvis hun fornærmer dem det mindste. David Cornwell har sagt, at Vesten ikke skal dømme det Afghanske folk for den slags, fordi det er "kulturelt betinget" men det er ikke korrekt. Kvinder nød tidligere en del offentlig frihed, de arbejde, klædte sig som de selv fandt bedst, og korte og befandt sig offentligt uden følgeskab indtil 1996. Hastigheden af denne omvæltning er hovedårsagen for den depression og de selvmord, som kvinder der for var lærere eller læger oplever. Det gælder også de, som simpelthen var vant til almindelig menneskelig frihed, og som nu er ekstremt bundet og bliver behandlet som undermennesker i det højreorienterede fundamentalistiske Islams navn. Enhver har ret til en tålelig menneskelig eksistens. For nærmere oplysning og varifikation: Tillbaks till Afghanistansidan
|